Udsigt fra mit køkkenvindue

Udsigt fra mit køkkenvindue

For omkring et år siden, begyndte vi at tale om at sælge det store hus i sydfrankrig, som har været vores hjem i de sidste 24 år.
Nu har vi sat projektet i gang, huset er til salg.
Hvis nogen af jer drømmer om et stort hus fra middelalderen, får i chancen her!

Huset var tidligere en vingård, da vi købte det stod den gamle vinpresse stadig i et af rummene, og der var båse til dyr, og en krybbe til hestene.
Det er placeret højt, og mod vest er der udsigt til en skov af Pinjer og Kastanietræer. Mod øst er der udsigt til kirken og byens chateau, en imponerende middelalderborg, hvis høje stenmure rejser sig mod himlen, med tårne og skydeskår. Mod syd har vi en meget stor terrasse, hvor der hele året rundt er sol det meste af dagen.
Desuden er der en lille skyggefuld gårdhave til de varme sommerdage.
Selve huset er konfortabelt, de tykke mure gør det køligt om sommeren, og holder på varmen om vinteren. Godt hjulpet af oliefyret selvfølgelig. Det ligger lige i centrum af den ganske lille landsby, Fontarèches, og foran huset breder en fredelig, grusbelagt plads sig ud og tre ældgamle Akacietræer strækker deres krogede grene ud mod huset og pladsen.
Alle husene i landsbyen er bygget af okkergule sten, som lyser i solen, og sol er her masser af, det er netop i denne region at der er flest solskinstimer i hele Frankrig.
Byens navn, Fontarèches, kommer af Erectus fontana, den sprudlende kilde. Kilden springer stadig, dog mere adstadigt. Det var romerne der, omkring år 0, gav byen sit navn. De kaldte den Villa de Fonte Erecto, men engang i 1500-tallet blev navnet ændret til det nuværende Fontarèches.
Byen ligger på en lav klippe på højsletten, omgivet af store øde strækninger med skov og lave stedsegrønne vækster. La Garrigue kaldes dette landskab, og her kan vi gå i timer uden at møde andre end vildsvinene og kaninerne.

I forbindelse med at vi har sat huset til salg, er der blevet udarbejdet en rapport om huset. (diagnostics immobiliers) Det er obligatorisk her i Frankrig, når man sælger et hus. Eksperten sagde, at det er et godt og sundt hus, og det har vi også altid selv følt.  Vi har altid været meget glade for at bo her. Nu hvor vores beslutning er taget, vil vi udnytte den tid vi stadig bor her til at genopleve de steder og begivenheder som har været med til at gøre vores liv her så indholdsrigt. 

Om to uger starter det store, årlige trøffelmarked i Uzes, 12 km herfra.  Vi vil, traditionen tro, spise frokost på en af byens mange små restauranter. Der serveres i den anledning tre retter, alle tilberedt med trøfler. Måske køber vi også en trøffel med hjem til at parfumere vores egne retter.

Og så nærmer foråret sig! Sidst i februar dækkes mandeltræerne af skyer af hvide og lyserøde blomster. De følges op af abrikostræernes lyserøde blomster og næsten samtidig ferskentræerne, kirsebærtræerne, og til sidst æbletræerne. Hele landskabet lyser af blomsterskyer. Aspargesmarkerne er allerede nu dækket af lange, lige rækker plastik. De tykke, saftige asparges høstes i slutningen af marts måned. Vi plejer at købe fem kilo ad gangen hos den lokale producent. 

Vinmarkerne står nu, nyklippede og parat til at skyde lange, nye stængler, men det varer lidt endnu. De skyder først i maj måned, mens nattergalene synger som vilde. Legenden siger, at en nattergal engang blev fanget af vinens slyngtråde mens den sov. Det er grunden til at den synger hele natten – for at holde sig vågen. Mange af vinmarkerne er blevet plantet indenfor de 24 år vi har boet her. Der bliver nu satset på en vin af høj kvalitet. Ikke langt herfra ligger de kendte vinområder Gigondas, Lirac, Chateauneuf du pape, og frankrigs bedste rosé-vin, Tavel.  Den vin, der gror på de marker vi går igennem på vores daglige tur, giver nu en vin der godt kan klare sig i sammenligning med de store, kendte mærker.

Vi vil også gense de større byer heromkring:
Nimes, med den store romerske arena, Avignon med pavepaladset, og Pont du Gard, det imponerende, romerske bygningsværk som førte vand fra en kilde i Uzès til byen Nimes, 50 km derfra.
En anden seværdighed vi har planlagt at gense i den nærmeste fremtid, er de store, nedlagte okkerbrud, hvis mange varierede og lysende, farvetoner altid har været et af udgangspunkterne for mine malerier.

Flere Fotos af huset kan ses HER  (Hus fra middelalderen i Sydfrankrig)